Undskyld

Undskyld jeg ikke rigtig har skrevet på min blog. Min kæreste har boet her hele ugen. Egentlig har jeg slet ikke haft overskudt til andet end at sove, eller slappe af. Så vi fik ikke lavet de største oplevelser. Det var rigtig dejligt at vågne op til ham hver morgen, han gjorde jeg overlevede den her skole uge. Min mor er gladere. Hun går rundt og danser i stuen, hun smiler hele tiden, alligevel har vi en masse diskussioner, især ved aftensmaden. Det er nok min skyld. Jeg er ret irritabel for tiden. Jeg forstår hende nu hellere ikke. Hvordan kan hun være så glad? Det må være en facade. Jeg mener, man kan ikke have to forældre i døende livsfare, ens gamle bedste veninde til muligvis at ha' en farlig sygdom og så være SÅ glad. Det er en facade. Hun sætter altid en facade på når hun er ked af det. Hun får så meget overskud, jeg ved slet ikke hvordan hun gør det. F.eks. en af gangene hvor hospitalet ringede og sagde "vær klar i aften, det kan være i skal ud og sige jeres sidste farvel til jeres far" gjorde hun satme rent i hele huset kl 2 om natten - og jeg mener ikke sådan noget at sætte ting på plads, mere skrubbe gulvet for pletter, gøre rent med alle midler og meget meget andet. Da hun fik af vide at min mormor havde kræft var hun rigtig meget nede i mit fest lokale for at gøre fest lokalet klart, mens hun gik rundt og nynnede, og sang. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår hende simpelthen ikke. Den eneste gang hun ikke har holdt en facade på var da hun fik af vide at der var en stor mulighed for jeg havde kræft. Der tudede hun hendes øjne ud. Men ikke foran mig. Siden dengang har vi talt rigtig meget om det. Hun fortalte hun gik ud på toilettet og græd i 2 timer. Hun gik ned for at købe pandekager til mig, og så en af mine veninders mor nede i supermarkedet, og det endte med hun sad midt i supermarkedet og stortudet, mens min venindes mor måtte holde hende. Der nynnede hun og sang hun ikke. Jeg tror hun blev stærkere. Hvorfor blev jeg så ikke stærkere?