Updates

Hip hip hurra, min kæreste bliver 16 imorgen. Min irriterende veninde er begyndt og spørge meget ind til hvorfor vi ikke snakker, og hvergang har jeg lyst til at skrige til hende "fordi du sådan en led kælling, der har så pisse ondt i røven over dig selv." men njaa. Jeg er for svag. Apropros at være svag, jeg var til sundhedsplejerske, hun siger mit navn så underligt. Men hun siger til mig jeg er vinterdeprimeret, og jeg skal have lykkepiller og lysterapi. Så ringer hun til min mor og siger jeg skal indlægges. Tsk. Som om jeg skal indlægges. Så syg er jeg jo ikke.. Iøvrigt har jeg planer. Jeg skal på efterskole næste år, jeg skal nå en hel masse. Selvom jeg ville godt væk fra de idioter i min parallel klasse, jeg har tysk med. De tog min hue (fordi jeg går i bad om morgenen og er for doven til at føntørre mit hår, så jeg tager bare hue på), og så kaster de den rundt mens de griner "haha det hendes hue, klammo hue" og sådan noget. Meget modent drenge, meget modent. Så jeg vil godt væk nu. Jeg tæller dage, timer, minutter og sekunder ned til sommerferien. Det hjælper lidt, det med man bare kan se på nedtællingen og sige "1 sekund mindre nu.." Men jeg tager til lægen her 9. december. Så har jeg fået mit karakter blad. Jeg er faldet i alle fag jeg har lavet lektier i, selv geografi vi kun har haft en time af!! Jeg synes det er latterligt. Jeg er iøvrigt steget i det fag jeg ikke laver lektier i - tysk.

Fødselsdagsgaver

1000 krs gavekort til H&M fra min mor
400 krs gavekort til matas fra min morfar + digt
Desværre må jeg i ny og næ
Ha udskiftet mit venstre knæ
Nu vil de cementen dræ
Inden jeg ligner et danefæ
Forhåbentligt får jeg ikke et af træ
Men et der cirka ligner højre knæ
Ellers bliver jeg et koryfæ
At kikke på folk og fæ
Men indtil da må din morfar det stakkels kræ
Holde sig i ro i sit sommerhuspalæ
Så selvom mit ældste barnebarn er mit trofæ
Og lige idag bliver nød til at hedde Annikæ
Så må morfar passe på sit ømme knæ
Og blive hjemme i sit hus af træ
Vi håber så du får en dejlig fødselsdæ'
250 krs gavekort til H&M Fra gudmor og gudfar
Højtaler fra far
Biograftur til 2 fra farmor.
200 krs gavekort til H&M fra kærestens forældre
En ring fra kæresten
(MEGA FRYDEREN) chokoladehjerter fra kæresten
350 kr fra mormor.

Undskyld

Undskyld jeg ikke rigtig har skrevet på min blog. Min kæreste har boet her hele ugen. Egentlig har jeg slet ikke haft overskudt til andet end at sove, eller slappe af. Så vi fik ikke lavet de største oplevelser. Det var rigtig dejligt at vågne op til ham hver morgen, han gjorde jeg overlevede den her skole uge. Min mor er gladere. Hun går rundt og danser i stuen, hun smiler hele tiden, alligevel har vi en masse diskussioner, især ved aftensmaden. Det er nok min skyld. Jeg er ret irritabel for tiden. Jeg forstår hende nu hellere ikke. Hvordan kan hun være så glad? Det må være en facade. Jeg mener, man kan ikke have to forældre i døende livsfare, ens gamle bedste veninde til muligvis at ha' en farlig sygdom og så være SÅ glad. Det er en facade. Hun sætter altid en facade på når hun er ked af det. Hun får så meget overskud, jeg ved slet ikke hvordan hun gør det. F.eks. en af gangene hvor hospitalet ringede og sagde "vær klar i aften, det kan være i skal ud og sige jeres sidste farvel til jeres far" gjorde hun satme rent i hele huset kl 2 om natten - og jeg mener ikke sådan noget at sætte ting på plads, mere skrubbe gulvet for pletter, gøre rent med alle midler og meget meget andet. Da hun fik af vide at min mormor havde kræft var hun rigtig meget nede i mit fest lokale for at gøre fest lokalet klart, mens hun gik rundt og nynnede, og sang. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår hende simpelthen ikke. Den eneste gang hun ikke har holdt en facade på var da hun fik af vide at der var en stor mulighed for jeg havde kræft. Der tudede hun hendes øjne ud. Men ikke foran mig. Siden dengang har vi talt rigtig meget om det. Hun fortalte hun gik ud på toilettet og græd i 2 timer. Hun gik ned for at købe pandekager til mig, og så en af mine veninders mor nede i supermarkedet, og det endte med hun sad midt i supermarkedet og stortudet, mens min venindes mor måtte holde hende. Der nynnede hun og sang hun ikke. Jeg tror hun blev stærkere. Hvorfor blev jeg så ikke stærkere?

Helvede er overstået

Jeg havde fødselsdag i forgårs, altså 4. November. Jeg vågnede ved at min far vækkede mig! Det er ret stort, han hader nemlig min mor og mormor som begge var der, han hader dem faktisk så meget at han ikke kom med til min konfirmation! Så det var ret underligt at han var der. Min lillebror blev helt trist, og kunne slet ikke finde ud af noget, og satte sig ned og tudede. Stakkels ham. Men, jeg fik morgenmad og gaver. Jeg fik nogle højtaler fra min far, et gavekort til H&M for 1000 kr af min mor, to biograf billetter med popcorn og sodavand, fra min farmor, min gamle, nu repareret ipod og højtaler fra min mors kæreste, og 400 kr til matas fra min morfar (som ikke kunne komme fordi han har bøvl med sit knæ. Han sidder i kørestol). Samtidig med det fik jeg også et sødt digt. Så kom jeg i skole, jeg skulle først møde kl 9, så det var helt fantastisk. Der havde vi fysik prøve om fission og radioaktive stoffer. Så så vi en film i samfundsfag, og pludselig kom min fysik lærer hen til mig og sagde "Hold kæft det var godt gået, du har fået 100 % i prøven!". LOVELY !! :D. Så havde vi vikar, og der så vi også film, og folk fik kage. De sagde det var en hel fantastisk kage. Så fik vi en time tidligere fri.
Så kom min ven/underbo op, og vi sad og snakkede om min fødselsdag, så pludselig ringer det på døren! Hende den irriterende veninde der havde pisset mig mega meget af sidst, stod med en chokolade kage med 15 lys! Så skulle jeg puste lys ud og ønske mig noget. Så spiste vi kage. Senere kom min veninde, og så stenede vi bare. Min ven og irriterende veninde gik så lidt senere, og mig og min ikke-irriterende veninde gik udenfor og hyggede os, og snakkede om livet som vi nu oplevede den. Så skulle vi sove, og næste dag fulgte jeg hende ned til bussen, og jeg tog i skole. Skoledagen var faktisk ikke så lang igen. Jeg kan ikke være med til idræt fordi jeg er kronisk syg, men jeg skulle være til undervisningen, så jeg går over mod omklædningsrummet, da min lærer råber efter mig. Jeg går hen for at se hvad han siger. Han siger så "Du må ikke gå derind, taget er ved at falde ned i den store hal" Jeg går så med ham, og han stopper så op og siger "Nej vi tjekker lige om der er nogle i omklædningsrummene. Hør her, og det her er vigtigt, du må IKKE gå ind i gymnastisk salen, bare se om der er nogle i omklædningsrummet, så mødes vi på den anden side". Inde i omklædningsrummet der er der 2 af mine klassekammeraters skoletaske og jakke, så vi går rundt og kalder efter dem, samtidig med at der kommer en bil med udrykning, og mange mænd løber ind i salen med kæmpe stilladser. Til sidst finder vi dem så på toilettet, og forklarer hvad der sker, så løber de nærmest ud.
så jeg min dejlige kæreste igen. Han gav mig en ring (der var for lille så vi skal bytte dem) og en æske chokolade hjerter. Han er nuttet. Det var rigtig rart at se ham igen, selvom han har været ekstremt smadret, grundet militærtræning, men han havde mange hyggelige historier at fortælle, så det brugte vi tid på.
Idag der skal jeg holde familie fødselsdag. Ingen kommer nærmest. Min onkel kommer først kl. 15:30, og min mormor skal gå kl 17:00. Udover dem har jeg kun mine venner jeg tager med.

Day 3 in hell

Idag var jeg hjemme hos min mormor, og lave kage til imorgen. Min mormor er min inspirationskilde, for vildt. Kunne aldrig bede om en bedre mormor, hun er dejlig og fantastisk. Vi laver også julekalender, hun har 7 børnebørn (3 er dem er falske, fordi det er min mormors 'datter' da hendes egen mor er død, og de er faktisk bare i virkeligheden rigtig gode veninder. Det er min gudmor). Det hele er rigtig hyggeligt, og vi snakker rigtig godt, indtil omkring kl 5. Så ringer min gudmor og gudfar, og spørger om vi ikke kan passe deres 3 unger. Det siger vi selvfølgelig ja til. Min gudmor og gudfar har været de ekstra forældre når mine egne ikke var nok. Når min far var væk i flere dage i træk, var min gudfar der til give mig et kram, når jeg havde brug for at tale var min gudmor der til at lytte. De har været ekstra familie og jeg elsker dem rigtig højt, så selvfølgelig vil jeg hjælpe dem. Det viser sig at min gudmor skal til lægen, og min gudfar er læge og har skaffet hende en ekstra ordinær tid. Men vi putter børnene, utrolig dejlige unger, hygger os lidt, ser tv, det faktisk ret pinligt fordi en dreng på 3 ville have et glas vand, og jeg prøver at åbne skuffen, og jeg kan bare ikke få den længere ud end 5 cm! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, for skufferne sidder fast! Jeg går faktisk endda lidt i panik! Men så kommer den ældste dreng på 5 år og går hen og åbner børneforsikringen - den børneforsikring burde tages til overvejelse hvor forsikret den er. Min gudmor og gudfar kommer så hjem. Min gudmor fortæller at det fordi hun har været følelsesløs i benet, og først troede hun bare det var fordi hun ammede sin 4 måneder gammel pige, men det blev værre, for det kom op i ansigtet og i fingrene. Lægen havde sagt at det nok var ret slemt, som kræft eller sklerose. Min mor begyndte og tude da hun fik det af vide. Min gudmor må virkelig ikke være syg, fordi som sagt så har hun to søde drenge på 5 og 3 og en lille pige 4 måneder!! Hun er også advokat, og min gudfar er læge, så det er meget stresset. Iøvrigt så må min gudmor bare ikke være syg, fordi hun er min gudmor, og jeg vil ikke miste hende på nogen mulig måde. Damn.
Imorgen bliver bedre. Jeg møder kl 9, og panda kommer.

Day 2 in hell

Min mor har besluttet sig for jeg skal lave hele min matematik bog færdig (vi har slet ikke lavet i den) og jeg skal lave forud i alle matematik opgaver. Hurra jeg hader mit liv. Midt under det hele skriver min kæreste "jeg kan snakke i 20 minutter hvis du vil" - og om jeg vil. Men min mor holdte mig fast, sagde jeg var dum, og uintelligent, og hvis ikke jeg gjorde det ville jeg droppe ud i 9. klasse og dumpe i noget så simpelt som matematik (- hun er selv matematiker). Jeg begynder og tude foran min mor, det har min mor ikke set i RIGTIG lang tid nu, så hun går i panik, og råber til sidst af mig at jeg ikke lader hende ind og være en ordentlig mor. Den fede kælling. Der går selvfølgelig en time. Og min kæreste kunne selvfølgelig ikke snakke derefter. Hold kæft hvor har jeg lyst til at give den fede kælling en lussing. Jeg håber det bliver bedre imorgen, hvor jeg tager hjem til min mormor og jeg ved at hvis min mormor ikke havde været kræftsyg kunne jeg sikkert ha' boet der i et par dage, bare indtil det hele falder på plads igen.

Min kæreste er den dejligeste.

Min kæreste er helt enkelt den dejligeste kæreste. Han har sneget sig ind hos chefens kontor, og gået udenfor. Så har han ringet til mig to tre gange, hvor jeg selvfølgelig ikke tager den. Lidt senere finder jeg min mobil, og skriver undskyld jeg ikke har svaret. Så ringer han op til mig, og siger at nu skal jeg bare lytte efter, for han har tænkt på mig hele dagen, og hvordan han skulle sige det. Så brugte han en halv time på at forklare hvor fantastisk en kæreste jeg var, og at han elskede mig, og at han ville lave noget specielt med mig snart, gå ud og kigge på stjerner, eller opleve noget vi skulle huske for resten af vores liv, selvom han altid ville huske mine kys ville han huske mere. Mit hjerte smeltede, og det reddede min dag. Han behøver ikke snige sig ind imorgen og tage sin egen telefon, idag var nok. Alt tristhed jeg har haft idag blev glemt. Jeg kan slet ikke forklarer det. Iøvrigt idag var jeg i skoven. Pga. bladene var våde og jorden var våd lød det som om det hele tiden regnede. Det var lidt underligt, det har jeg ikke oplevet før.

små blade fra træerne der
Hvorfor falder i mod jorden her?